2011 - året der gik

Nu er året ved at lakke mod ende, og juleferien nærmer sig med hastige skridt. I den anledning vil vi i dette indlæg, kigge tilbage på alle de ting der er sket hos os, i løbet af 2011.

Året startede ud med en flytning fra de gamle lokaler i Kronprinsengade, til de nuværende på Amagertorv. Det betød samtidig et farvel til Notabene, men et kærkomment velkommen, til mere plads.

Knap færdige med flytningen, afholdte 9PR og Benedikte Utzon et presseshow, hvor den nye kollektion blev undersøgt ned til mindste detalje.

Dernæst skulle der afholdes et åbningsarrangement i Tivoli, da Troldekugler i april åbnede deres første flagshipstore.

Efter en forholdsvis rolig sommer, var programmet fyldt til randen. August bød først på en SS12 kollektionsvisning fra SAND. Et par hyggelige timer med SS12 kollektionen der i øjeblikket hænger her på showroomet. Dernæst fulgte fejringen af Fransi's 75-års fødselsdag. Camilla Stærk fremviste, i samarbejde med 9PR, sin fashion film Vanitas for første gang den 19. august – en film der stadig er et kig værd, hvis du ikke har set den endnu.

August var dog endnu ikke forbi, da Fiveunits i samarbejde med 9PR, inviterede på en bloggerevent, hvor deres nyeste jeans blev vist, vendt og drejet.

September startede ud med en forrygende event i anledningen af Lanvins åbning i Birger Christensen butikken på strøget. Stemning ala Paris og et smugkig på Lanvins AW11 kollektion, resulterede i en helt speciel aften. Dernæst lancerede Kenny Aleksandr sit nye produkt Amust. Der blev afholdt en presseevent, hvor man kunne få et nærmere kig på de flotte neglelak.

Som følge af oversvømmelsen i København, var ASH nødt til at lukke butikken i en periode. Genåbningen blev dog fejret med en bloggerevent, der bød på gulddamer, cheeseburgers og musik i solen.

Oktober stod i pressedagenes tegn. Både før, under og efter de faktiske pressedage. Op til dagene, gik tiden med alle de forberedelser der er, når man skal have styr på de nye kollektioner, forberede showroomet til besøg af pressen og få det hele til at gå op i en højere enhed. Selve pressedagene var hyggelige, og gik smertefrit her hos 9PR, mens det efterfølgende arbejde også blev taget med et smil.

November bød 9PR på den første, men absolut ikke sidste, netværksfredagsbar, hvor der, som navnet leder tankerne hen på, var mulighed for at networke. Som aftenen skred frem, blev der dog danset lige så meget som der blev snakket.

December har ikke kun budt på julehygge på kontoret, da Cottonfield holdt et arrangement som følge af deres åbning af COTTONFIELDuniverse.com; en inspirationsbutik på Hyskenstræde.

Munthe plus simonsen afholdt ligeledes en bloggerevent i butikken på Grønnegade, hvor der var mulighed for at hygge og se nærmere på AW11 kollektionen.

Med det er 2011 ved at på hæld hos 9PR. Vi holder juleferie fra torsdag, og ser frem til et spændende 2012. Uden at gå videre i detaljer omkring det, starter 9PR samarbejde med Stella Nova, Neye og Julie Brandt i starten af det nye år. Der bliver afholdt et Gestuz-modeshow under modeugen og Berlins modeuge skal besøges. Alt dette skal I dog nok høre meget mere om til den tid.

Fra alle os på 9PR,

Glædelig jul.

9PR